61 40 46 14

Referencer

Fagfolks vurderinger af Dit Netværk som professionel samarbejdspartner

Torben Frederiksen, forstander for botilbud i Mariagerfjord Kommune

“Som forstander for et botilbud og i forbindelse med en meget omfattende konkret pædagogisk/psykiatrisk sag kontaktede jeg Dit Netværk. Jeg fik kontakt med Bettinna Ditlefsen, som mødte opgaven meget positivt. Hun arbejder meget professionelt; hun reflekterer, planlægger og udfører opgaver på et meget højt niveau. Derudover er hun også i stand til at skabe reelle relationer, således hendes faglige kompetencer kvalificeres og bringes i spil på bedste vis. Bettinna Ditlefsens faglighed har i den grad bidraget til, at opgaven blev løst. Jeg kan kun på det varmeste anbefale et samarbejde med Dit Netværk.”

– Torben Frederiksen, forstander for botilbud i Mariagerfjord Kommune

 


Kim Topholm Andersen, afdelingsleder i Mariagerfjord Kommune

”Konsulentopgaverne har efter min opfattelse været fagligt særdeles veludførte, og i alle tilfælde medført mærkbare forbedringer i de berørte borgeres situation. Opgaverne har også været udført på en smidig, resultatorienteret og etisk sober måde (både over for borgere og forvaltning). Afrapportering har været meget informativ og anvendelig. Borgerne har uden undtagelse været meget positive i forhold til Bettinnas indsats.”

– Kim Topholm Andersen, afdelingsleder i Mariagerfjord Kommune

 


Udsagn fra socialrådgiver i Rebild Kommune

”Tak for samarbejdet – det har været en fornøjelse. Jeg vil bestemt gerne samarbejde med dig igen.”

– Udsagn fra socialrådgiver i Rebild Kommune

 


Lene Nørgaard, projektleder i Rebild Kommune

”Bettinna har i forbindelse med projektet “Ny start”, som er et helhedsorienteret, tværfagligt projekt for ressourcesvage familier under Rebild Kommunes Jobcenter, været tilknyttet projektet som ekstern konsulent, vejleder og mentor. Bettinna har ydet støtte som ADHD-konsulent for en familie, hvor far og søn havde diagnosen ADHD. Hun har trænet og vejledt forældrene i at kunne tackle udfordringer i forholdt til barnet med diagnosen ADHD. Derudover har Bettinna haft funktion som mentor og coach i forhold til barnets far, der ligeledes har diagnosen ADHD. I denne funktion har hun støttet og vejledt borgeren i at kunne fungere i rollen som far, at kunne tackle personlige problemer i sammenhæng med krise i parforhold (separation) samt at kunne fungere på en arbejdsplads, hvor borgeren har valgt at være i virksomhedstræning. Bettinna har udført alle ovennævnte funktioner med stort engagement og har opnået gode resultater.”

– Lene Nørgaard, projektleder i Rebild Kommune

 


Dit Netværk

Gunderupvej 9K
9260 Gistrup

T: 61 40 46 14
E: kontakt@ditnetvaerk.dk

CVR: 29360685

Her er vi

×

Menu

Ring op

Skriv

Kom i kontakt

Har du brug for mere viden eller vil du bare gerne i kontakt med os, så udfyld formularen.